O­ve­rens­komst­sek­re­ta­ria­tet hos Fø­de­va­re­for­bun­det NNF sø­ger fag­lig kon­su­lent til Aal­borg

Sted: AALBORG
Frist:

Vi søger en dygtig medarbejder, der kan indgå i et team af faglige konsulenter.

Stillingen:

Der er behov for at ansætte en faglig konsulent med arbejdssted i Aalborg. Stillingen som faglig konsulent har særligt fokus på butiksområdet for bagere, konditorer og slagtere, hvilket blandt meget andet, indebærer faglig sagsbehandling, servicering af medlemmer i forbindelse med for eksempel konkurs og LG-sager, servicering af tillidsvalgte, lærlinge og opsøgende arbejde.

Vi ønsker at du:

  • Besidder gode evner til at formulere dig såvel mundtligt som skriftligt, ligesom det er vigtigt at du er god til at arbejde med tal.
  • Har en god viden om hvordan man arbejder med programmerne i Office-pakken samt at du med fornøden instruktion kan tilegne dig viden om forskellige it-systemer.
  • Har interesse for og erfaring med at servicere medlemmer og tillidsvalgte. 
  • Arbejder selvstændigt, men også kan lide - og har lyst til - at indgå i et team.
  • Har respekt for andres tanker og ideer, og kan inddrage disse i en konstruktiv sammenhæng.
  • Kan svare på generelle overenskomstspørgsmål og spørgsmål om kollektiv arbejdsret – dette er ikke et krav, men vil være en fordel.

 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med uformel omgangstone og engagerede kolleger.
  • En afvekslende og til tider udfordrende hverdag.

Løn og ansættelsesforhold:

  • Løn- og ansættelsesforhold jf. lokalaftale med konsulentgruppen.
  • Arbejdet kræver mobilitet og fleksibilitet i forhold til arbejdstid og mødeaktiviteter.

Arbejdssted:

Dit daglige arbejdssted vil være med udgangspunkt fra vores afdelingskontor i Nordjylland som bor på Hadsundvej 184, 9000 Aalborg. Ansættelsesforholdet er hos Fødevareforbundet NNF, Molestien 7, 2450 København SV.

Ansøgning:

Skriftlig ansøgning og CV sendes senest den 23. april 2019, kl. 12.00 pr. mail til [email protected]

I emnelinjen bedes angivet ”Aalborg”. Skriv venligst i ansøgningen, hvor du har set stillingsopslaget.

Der forventes afholdt samtaler den 30. april 2019.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Vil du vide mere?

Ønsker du at høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Forbundsnæstformand Jim Jensen – mobil 40 45 59 32 / mail: [email protected] eller sekretariatsleder Kim Bøg Brandt – mobil 51 37 24 04 / mail: [email protected]

Fakta om Fødevareforbundet NNF

Fødevareforbundet NNF er fagforbundet for de der arbejder indenfor nogle af Danmarks vigtigste brancher: Bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien.

Vi har cirka 20.000 medlemmer.

Vi er cirka 100 medarbejdere fordelt over hele landet. Vores hovedkontor ligger på Molestien 7, 2450 København SV.

Læs mere på www.nnf.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på A4 jobliv.dk.