­Per­so­na­lec­hef

Sted: KALUNDBORG
Frist:

Om jobbet

Vores nye Personalechef bliver leder af HR og Personale, der består af 2 teams; et personalejuridisk team der består af 6 personer og et HR team der består af 4 personer.

HR og Personale er tæt på Direktionen og er organiseret som en stabsfunktion under Direktøren for Ældre- og Sundhedsområdet, Jobcenteret, IT og Økonomi.

Afdelingen er kendetegnet ved, at der er fokus på høj kvalitet, faglighed samt et stort kendskab til og forståelse for hele organisationen.

Vi er optaget af at være en stærk samarbejdspartner og altid være den foretrukne rådgiver i forhold til personalejuridiske spørgsmål, organisations- og ledelsesudvikling og rekruttering. Vi skal skabe værdi i organisationen med konkrete leverancer, der understøtter lederne samt det strategiske HR-arbejde og Kommunens udvikling generelt. I det kommende år har vi særligt fokus på at udvikle et endnu større ”udefra og ind perspektiv”, hvor det at styrke resten af organisationens kerneopgave skal være i centrum. Derudover arbejder vi målrettet på håndtering af sygefravær, organisationsudvikling, effektiviseringer og strategisk lederudvikling på tværs af organisationen. I 2019 starter vi også vores nye meget ambitiøse ledelses-udviklingsforløb op, som omfatter samtlige 200 ledere i Kalundborg Kommune og hvor hele forløbet er forankret i HR og Personale.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Sparring i personalejuridiske forhold
  • Forhandlinger
  • Understøttelse af HR-aktiviteter og projekter
  • Personaleledelse
  • Deltagelse i strategiske og tværgående projekter

 

Vi forventer, at du har indgående indsigt i og erfaring med personalejuridiske problemstillinger, personaleadministration, forhandling med faglige organisationer samt kendskab til HR-området.

Se det fulde jobopslag her:

 http://reader.livedition.dk/kalundborg/1785/

Din profil

Vi forestiller os at du:

  • Har en akademisk uddannelse med personalefaglig relevans eller anden relevant uddannelse
  • Har indgående kendskab til og erfaring med personalejuridiske problemstillinger, personaleadministration, aftaler og forhandling med faglige organisationer, gerne fra en anden kommune eller offentlig organisation
  • Har kendskab til og viden om HR-området i forhold til organisationsudvikling, fraværshåndtering og arbejdsmiljø
  • Har ledererfaring
  • Er en god formidler, både i skrift og tale

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår. De ambitioner og krav, der knytter sig til stillingen som Personalechef, muliggør en lønaftale, hvor forhandlingsudgangspunktet vil være et lønniveau på ca. kr. 700.000 årligt eksklusive pension. 

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte Direktør Søren Ole Sørensen på: [email protected] / 24 25 42 70 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning

Ansøgningsfrist for stillingen er onsdag d. 3. april 2019. Udvælgelse vil ske d. 4. april 2019.

Der er nedsat et ansættelsesudvalg, der udvælger ansøgere til 1. samtalerunde, der finder sted d. 10. april 2019, og herefter et mindre antal udvalgte kandidater fra dette felt til 2. samtalerunde, der finder sted d. 24. april 2019.

Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerfeltet ud fra ledelsesmæssige og personfaglige kompetencer og erfaringer, sammenholdt med denne job- og personprofil. Der forventes at indgå test samt opgaveløsning i tilkobling til samtalen.

Forventet tiltrædelse: 1. juni 2019 eller snarest muligt.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

SØG STILLINGEN

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på A4 jobliv.dk.