Al­si­dig regns­kabs­me­dar­bej­der

Frist:

Vil du være med til at bidrage til udviklingen af vores arbejdsplads og gøre en forskel for mange? Er du klar til at gribe opgaverne i en politisk styret organisation? Har du flair for systematik, sans for detaljen og en struktureret tilgang til dine opgaver? Har du erfaring med at arbejde selvstændigt og bevare overblikket i travle situationer? Går du udviklings- og løsningsorienteret til dine opgaver og værdsætter at give en god service? Er det naturligt for dig at samarbejde, involvere dine kollegaer og bidrage til et godt arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder til en alsidig og udfordrende stilling i administrationsafdelingen.

Om FH

Fagbevægelsens Hovedorganisation er etableret 1. januar 2019 ved en sammenlægning af FTF og LO. Som talerør for 79 faglige organisationer, der repræsenterer 1,4 mio. lønmodtagere, er vi Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.

Vi har en spændende og alsidig arbejdsplads med varierende og dynamiske arbejdsopgaver, der handler om at forbedre vilkårene for arbejdstagere i Danmark og internationalt. Vi lægger vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med meningsfulde opgaver, gode kolleger og en balance mellem opgaver, ressourcer og kompetencer, så den enkelte udvikler sig og trives på vores fælles arbejdsplads.

Vi arbejder i lyse moderne lokaler i København – lige der, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge.

Om jobbet

Du vil blive tilknyttet økonomifunktionen, som er et selvkørende team bestående af tre personer. Vi tilstræber at have en optimal fordeling af arbejdsopgaver, som retter sig ind efter den samlede mængde arbejdsopgaver. Derfor vil dine arbejdsopgaver kunne ændre sig løbende. Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige typer af opgaver og komme i dybden med dit fag. Afhængig af dine kvalifikationer vil dine opgaver primært omfatte:

  • Kreditorstyring, herunder betaling og afstemning af kreditorer, samt håndtering af det elektroniske betalingsflow
  • Medvirken ved varetagelse af lønudbetalinger, herunder afstemning og afregning af offentlige kreditorer
  • Debitorstyring, herunder udarbejdelse af fakturaer og afstemninger
  • Almindelig finansbogføring
  • Rejse- og udlægsafregning
  • Deltagelse ved udarbejdelse af budgetter og årsregnskaber
  • Gerne erfaring med moms 
  • Ad hoc-bogholderi- og økonomiopgaver.

 

Hvis du vil høre nærmere om jobbet, kan du kontakte administrationschef Rasmus Østrup Møller på 35246403.

Om dig

Vi forestiller os, at du har følgende faglige kompetencer:

  • Du er enten regnskabs- eller revisionsuddannet og har flere års praktisk erfaring med bogholderiopgaver 
  • Du er rutineret bruger af Navision Dynamics NAV, Document Capture, Netbank (BEC) samt Excel
  • Du skal have erfaring med lønadministration og lønudbetaling.

 

Du har desuden lyst til at videreudvikle dig såvel fagligt som personligt i stillingen. 

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid, som er kl. 8.45-16.00 mandag til torsdag, og kl. 9.00-16.00 fredag. Vi forventer, at du er fleksibel, når der er brug for din arbejdskraft og kompetence på andre tidspunkter, og fleksibiliteten går selvfølgelig begge veje.

Vi kan tilbyde dig attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Vi vil gerne have jobbet besat den 1. april 2019.

Ansøgning

Skriv en ansøgning – der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH – og send den senest den 21. februar 2019 via linket https://fho.dk/om-fagbevaegelsens-hovedorganisation/ledige-stillinger/ 

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for, at vores medarbejdersammensætning afspejler det samfund, vi er en del af, og alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge jobbet. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på A4 jobliv.dk.