Administrativ medarbejder til kursusområdet i Danmarks Lærerforening

Ansøgningsfrist:
4. jun, 12:00

Arbejdssted:
København

Klik her for yderligere information

Om stillingen

Vi søger en dygtig og systematisk administrativ medarbejder, der kan være med til at styrke vores arbejde med kurser og kompetenceudvikling af tillidsfolk og politisk valgte i Danmarks Lærerforening. Du bliver en del af et team, som arbejder med kurser, kompetenceudvikling, kongres, planlægning af møder og konferencer samt store projekter på tværs i organisationen. Vi har et tæt samspil med de øvrige afdelinger i sekretariatet og med vores kolleger i de lokale kredse.  
 
Teamet er en del af afdelingen Organisation, som også arbejder med lærernes arbejdsmiljø samt afskeds- og arbejdsskadesager. Vi er en stor afdeling på 35 engagerede medarbejdere og en chef. Vi lægger vægt på faglig sparring, en åben og nysgerrig arbejdsform og et fælles fokus på at udvikle arbejdspladser og kredse til gavn for foreningens medlemmer. 
 
Som administrativ medarbejder i kursusteamet skal du både understøtte konsulenternes arbejde og samtidig løfte en række selvstændige driftsopgaver.  
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:  

  • Indgå som administrativ medarbejder i de store projekter, hvor du står for planlægning, kontakt med samarbejdspartnere og udarbejdelse af programmer for temadage og møder       
  • Løse en række administrative opgaver i relation til kurser, konferencer og møder: tilmeldinger, udsendelse af materiale samt håndtering af rejse- og udgiftsbilag  
  • Udarbejde og kvalitetssikre plancher og præsentationer i Power Point i tæt dialog med konsulenterne  
  • Supportere politisk valgte og ansatte i vores lokale kredse i relation til kurser og konferencedeltagelse.    

   
Vi forestiller os, at du:  

  • Er kontoruddannet og har et indgående kendskab til og erfaring med Office-pakken samtidig med, at du har mod på at øge dit IT-kendskab  
  • Arbejder systematisk og med et godt overblik og blik for detaljen  
  • Kan lide at have mange bolde i luften og sætter en ære i at få dem i mål  
  • Er servicemindet og indgår nemt i relationer med både kolleger, medlemmer og kredse  
  • Formulerer dig godt og præcist og samtidig er en god korrekturlæser  
  • Er en sikker “drifter” samtidig med, at du er god til at forbedre processer og arbejdsgange, som kan være med til at optimere teamets arbejde 
  • Har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation 
  • Trives i et miljø, der kræver selvstændighed, initiativ, samarbejde og godt humør.  

Vi tilbyder  
En arbejdsplads midt i hjertet af København, hvor du befinder dig i et udfordrende, afvekslende og selvledende arbejdsmiljø med attraktive ansættelsesvilkår.
 
Kendetegnende for Danmarks Lærerforening er et engagement, der hviler på et fagligt stærkt fundament og en god kollegial omgangstone.  
 
Vilkår  
Vi forventer, at du kan starte i stillingen pr. 1. august 2019. Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og HK Privat. Lønindplacering sker jf. overenskomsten efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring.  
 
I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt AP pensionsordning på 17,3 %. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie 
 
Vil du vide mere?  
Er du velkommen til at kontakte afdelingschef Katrine Orebo Pyndt på tlf. 41 72 39 39 eller [email protected].  
 
Vi skal modtage din ansøgning og CV senest tirsdag den 4. juni 2019 kl. 12 via linket øverst eller via SØG STILLINGEN.
 
Vi forventer at holde første runde ansættelsessamtaler tirsdag den 11. juni 2019 og anden runde samtaler tirsdag den 18. juni 2019.  
 
Fremtiden starter i skolen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på A4 Medier.


Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation med 85.250 medlemmer, hvoraf hovedparten er lærere i folkeskolen. Danmarks Lærerforening varetager medlemmernes tjenstlige og økonomiske interesser og arbejder for pædagogisk udvikling af folkeskolen.

Artikler
Se alle artikler
Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Jobliv er en del af Avisen.dk Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser